NYHEDER OM AAFO BESTYRELSEN MEDLEMSKAB KONTAKT
pressemeddelelse om budgetforlig

0000-00-00

Pressemeddelelse fra Dagtilbudslederforeningen i Aarhus  (DTLAA) og Århus Forældreorganisation (ÅFO)

 

Vi beholder arbejdstøjet på

I både dagtilbudslederforeningen og forældreorganisationen er man lettede over, at tidlig børnhavestart og tidlig SFOstart er pillet ud af budgettet. Og man er enige om, at politikerne skal have ros for at have lyttet. Men de to organisationer udtrykker også bekymringer over den forringelse af rammevilkårene, som de alternative spareforslag fører med sig.   

Vi er tilfredse med, at de tidligere overgange er pillet ud. Der er blevet lyttet, og der er blevet handlet. Så langt er det rigtig fint. Vi er også glade for, at en del af besparelserne først skal findes til 2017. Vi har jo en række gode forslag til politikerne til besparelser, som vi har præsenteret for dem, men som de åbenbart ikke er klar til at gennemføre endnu. Vores forslag vil betyde reelle besparelser, og de vil samtidig betyde en bedre opgaveløsning, fordi vi mener, at opgaverne løses bedre decentralt end centralt. Vi er i arbejdstøjet, og det beholder vi på”, siger Kristine Schroll, formand for Dagtilbudslederforeningen i Aarhus

I Forældreorganisationen er man også tilfredse med, at tidlige overgange er annulleret. Som alternativ hertil har politikerne vedtaget en rammereduktion og en besparelse på deltidspladserne, som betyder at institutionerne får færre penge til at løfte en opgave, der allerede nu er underfinansieret.

Vi er lettede over, at de værste forslag er pillet ud. Men der er et stykke vej til, vi har hænderne helt over hovedet. Det er historieløst at genindføre besparelserne på deltidspladserne. Det har vi prøvet før med den forhadte modulordning - og det gik altså ud over kvaliteten. Rammebesparelsen er selvfølgelig også problematisk, og vi ser også den som et udtryk for, at man har slækket noget på ambitionerne. Vi skal nok holde politikerne opdateret på konsekvenserne, og vi vil gerne være med til at finde bedre løsninger til budget 2017”, siger Morten Bowman, formand for Århus Forældreorganisation

De to organisationer vil fortsætte samarbejdet og er klar til at indgå i dialog med politikerne om, hvordan de finder de sidste penge på en måde, som ikke forringer kvaliteten.

Vi har samme mål som forældrene – kvaliteten skal være i orden. Det er vores ansvar som dagtilbudsledere, at den er det. Men det kræver jo ordentlige rammebetingelser.  Vi kan jo kun arbejde indenfor rammerne. Vi ved hvad der skal til, og det vil vi gerne blive ved med at sætte fokus på”, siger Kristine Schroll. Morten Bowman bakker op: ”Det er vores børn, det går ud over, når kvaliteten ikke er i orden. Politikerne skal altså spidse øre, når dagtilbudslederne har bedre og billiger bud på, hvordan opgaverne løses. Det kæmpe ansvar, man har delegeret til dagtilbudslederen, skal også gerne betyde, at man lytter til dem. Ligesom politikerne skal lytte til forældrene, når de efterlyser mere tid til deres børn og til forældresamarbejdet. ”

 

For yderligere kommentar ring til: 

Kristine Schroll, formand for Dagtilbudsrederforeningen på 29 20 41 80

Mette Bach Larsen, daglig leder og presseansvarlig i Århus Forældreorganisation på 25 48 17 31

FLERE NYHEDER FRA ÅFO
NY HJEMMESIDE PÅ VEJ
2024-05-03
ÅFO søger nye bestyrelsesmedlememr
2024-01-01
Festival for børns rettigheder d. 1 juni
2023-04-17
Bestyrelsens beretning 2022
2023-03-08
Høringssvar om dagtilbud og SFO og KLUB
2022-11-28
Budgetønsker fra din forældreorganisation
2022-08-19
Festival for børns rettigheder
2022-03-30
Årsberetning 2021-22
2022-03-08
Se alle nyheder...
NYHEDSBREVE
SFO og KLUB nyheder oktober 21
DT nyheder oktober 2021
SFOnyhedsbrev 2021
SFO og KLUB nyheder august 2020
Dagtilbud nyheder aug 2020
Nyhedsbrev for alle marts 2020
DTnyheder december 2019
SFO og KLUB nyheder december 2019
SFO og KLUB nyheder september 2019
Dagtilbud nyheder august 2019
Se flere nyhedsbreve...

ÅRHUS FORÆLDREORGANISATION
FO-byen
Frederiksgade 78C
8000 Århus C

Mette Bach Larsen
post@aafo.dk
Tlf.: +45 25 48 17 31

HVAD ER ÅFO?
ÅFO er en interesseorganisation for forældre med børn i SFO, dagpleje, daginstitutioner og klubber i Århus. ÅFO repræsenterer både private, selvejende og kommunale daginstitutioner. Vi arbejder på vegne af alle forældre i medlemsinstitutionerne.

NYHEDSBREV
ÅFO udsender et nyhedsbrev med information om børn- og ungeområdet i Århus. Tilmeld dig vores nyhedsbrev i dag, så er du altid opdateret om vores arbejde.