Frihed til fritid

I morgen går budgetforhandlingerne i Aarhus i gang.
Og igen håber vi, at politikerne husker noget helt grundlæggende:Børn og unge lever ikke kun deres liv i skolen.Hvis vi vil dem det godt, skal vi prioritere hele deres børne- og ungeliv – i dagtilbuddet, i skolen, i SFO'en, i klubben og i fritidslivet.De nye PISA-resultater gør det selvfølgelig nødvendigt at se alvorligt på folkeskolen. En stærk skole kræver ressourcer, dygtige medarbejdere og ledelser med tid og kraft til at koncentrere sig om skole og undervisning.
Men vi har prøvet før, hvad der sker, når svaret bliver at styrke skolen på bekostning af fritiden.Med folkeskolereformen blev fritidsområdet nedprioriteret. Mere af børnenes tid og flere ressourcer blev trukket ind i skolen, og konsekvenserne mærkes stadig. Den historie skal vi ikke gentage.
Derfor giver det også meget lidt mening, at vi samtidig diskuterer, om skoleledelserne i Aarhus skal have ansvaret for klubberne.
Hvis skolen har brug for mere ledelseskraft, så lad os give den det. Men ikke ved at svække den selvstændige fritids- og ungdomspædagogik. Klubberne er ikke skole. De har deres egen opgave, deres egen faglighed og deres egen værdi i børn og unges liv.
Når budgetforhandlingerne går i gang i morgen, er vores håb derfor enkelt:Prioritér børn og unge dér, hvor de er – hele dagen og gennem hele børnelivet.Ikke ved at gøre én arena stærkere på bekostning af en anden.
PS billedet er fra en demonstartion som Århus Forældreorganisation stod for i 2013 mod heldagsskolen til forsvar for tid under parolen "frihed til fritid" - vi advarede dengang mod at trække ressourcer, medarbejdere, ledere ud af fritidsområdet - det gør vi stadigvæk Se mindre
