Hvad risikerer vi egentlig at miste, hvis klubberne lægges under skolerne?

Hvad risikerer vi egentlig at miste, hvis klubberne lægges under skolerne?

Der er nu lavet en faglig gennemgang af, hvad den nuværende organisering af UngiAarhus faktisk betyder i praksis.

Og den gør det meget tydeligt, at debatten ikke bare handler om organisering og ledelseslag.

I dag er klubberne en del af en samlet struktur, som blandt andet gør det muligt at:

• opdage og reagere på mistrivsel, misbrug, kriminalitet og utryghed på tværs af byen
• samarbejde tæt med SSP, politi, Gadeplan, boligsociale indsatser og andre aktører
• koordinere indsatser i udsatte boligområder og omkring unge, som ikke nødvendigvis går på den lokale skole
• udvikle fælles faglige indsatser og dele viden på tværs af klubberne
• skabe bydækkende fællesskaber og tilbud til børn og unge
• flytte ressourcer og opmærksomhed derhen, hvor behovene opstår
• sikre lokal pædagogisk ledelse tæt på børn, unge og medarbejdere

Gennemgangen peger også på noget vigtigt i diskussionen om ledelse.

En klubleder leder ikke bare et antal medarbejdere. Opgaven omfatter også blandt andet børn med særlige behov, arbejdsmiljø, forældresamarbejde, økonomi, tværfagligt samarbejde, kriminalpræventive indsatser, samarbejde med skole og ungdomsskole og udvikling af den pædagogiske praksis.

Derfor er spørgsmålet ikke bare, om klubberne kan placeres under skolerne.

Spørgsmålet er også:

Hvem skal fremover løse alle de opgaver, som den nuværende organisering løser i dag — og hvordan sikrer man, at de ikke går tabt?

Det mener vi bør være meget grundigt belyst, før man ændrer en struktur, som rækker langt ud over den enkelte klub

Læs notatet her